fredag den 2. juli 2010

Opskrifter med honning

Hyldeblomstdrik med Honning

150 klaser hyldeblomster
1 brev citronsyre (30 g)
125 ml citronsaft
2 ½ kg honning
3½ l vand

Klaser, citronsyre, citroner, citronsaft kommes i en stor spand. Vandet koges og køles af til ca 50 grader, derefter kommes honningen i, hvis ikke honningen vil smelte varmes blandingen op men til max 50 grader. Vand/honning hældes over blomsterblandingen . Røres i en gang imellem. Skal stå i 4 døgn og trække. Sies og hældes på flaske.


Honningbrød fra Gl. Estrup

250 g honning
250 g mørk farin
½ dl vand
500 g hvedemel
1 ts natron
1 ts anis
1 ts nellike
1 ts ingefær
1/4 ts reven muskat
2 æg

Varm farin, honning og vand lidt op, til det er lindt og sammenhængende. Bland mel, natron og krydderier, kom det sammen med æggene. Rør dejen sammen og fyld den i en stor sandkageform. Dejen må kun fylde 3/4 af formen. Bages ved jævn varme 175 grader i 1 time og 15 minutter.
Spises i tynde skiver med smør på. Honningbrødet er holdbart meget længe, hvis det opbevares i en plastpose.


Müesli fra Staarup

6 dl Grove havregryn
6 dl 5-kornsflager
2 dl sesamfrø
1½ dl kokosmel
2 dl solsikkekerner
½ ts salt
blandes godt.

1 dl vand
1 dl olie
½ dl flydende honning
3 ts rørsukker
piskes godt sammen

De tørre og våde dele blandes godt sammen og fordeles i en bradpande. Bages/ristes i 20-30 min ved 200 gr. Det skal vendes løbende imens det er i ovnen. Når det har fået det ønskede farve tages det ud, køles ned og hældes i lufttætte beholder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar