fredag den 2. juli 2010

Bålmad med Dutch oven

Tyk Pizza

Dutch oven

12½ g gær
1,3 dl lunkent vand
1 ss olie
½ ts salt
ca 200 g mel

Opskrifter med honning

Hyldeblomstdrik med Honning

150 klaser hyldeblomster
1 brev citronsyre (30 g)
125 ml citronsaft
2 ½ kg honning
3½ l vand

Klaser, citronsyre, citroner, citronsaft kommes i en stor spand. Vandet koges og køles af til ca 50 grader, derefter kommes honningen i, hvis ikke honningen vil smelte varmes blandingen op men til max 50 grader. Vand/honning hældes over blomsterblandingen . Røres i en gang imellem. Skal stå i 4 døgn og trække. Sies og hældes på flaske.


Honningbrød fra Gl. Estrup

250 g honning
250 g mørk farin
½ dl vand
500 g hvedemel
1 ts natron
1 ts anis
1 ts nellike
1 ts ingefær
1/4 ts reven muskat
2 æg

Varm farin, honning og vand lidt op, til det er lindt og sammenhængende. Bland mel, natron og krydderier, kom det sammen med æggene. Rør dejen sammen og fyld den i en stor sandkageform. Dejen må kun fylde 3/4 af formen. Bages ved jævn varme 175 grader i 1 time og 15 minutter.
Spises i tynde skiver med smør på. Honningbrødet er holdbart meget længe, hvis det opbevares i en plastpose.


Müesli fra Staarup

6 dl Grove havregryn
6 dl 5-kornsflager
2 dl sesamfrø
1½ dl kokosmel
2 dl solsikkekerner
½ ts salt
blandes godt.

1 dl vand
1 dl olie
½ dl flydende honning
3 ts rørsukker
piskes godt sammen

De tørre og våde dele blandes godt sammen og fordeles i en bradpande. Bages/ristes i 20-30 min ved 200 gr. Det skal vendes løbende imens det er i ovnen. Når det har fået det ønskede farve tages det ud, køles ned og hældes i lufttætte beholder.

Bålmad


Brændenældesuppe
1 liter brændenældeblade (helst forårsfriske)
6 kartofler
2 løg
1,5 liter vand
4 ss creme fraiche
salt og peber

Pluk brændenælderne, skyl dem godt og skær dem ud i stykker. Kartoflerne og løgene skrælles og skæres ud i skiver. Kog kartoflerne og løgene i 15 minutter, tilsæt brændenælderne og smag til med salt og peber. Suppen moses/blendes og cremefraichen tilsættes. Til suppen serveres brød.


Pandekager med hyldeblomstskærme

Hyldeblomstskærme med stilk (ca 15)
Pandekagedej:
100 g mel
1/4 ts bagepulver
1/4 ts salt
1 ts sukker
1/4 l mælk
2 æg
1 ts citronsaft
30 g oliemargarine

Mel, bagepulver, salt og sukker sigtes sammen. Mælk, æg og citronsaft piskes sammen og røres i lidt efter lidt sammen med oliemargarinen.
Hyldeskærmene dyppes i dejen og steges i olie og smør på en pande.
Kan serveres med is, bær og/eller nyslynget honning.


Flad brød

200 g hvedemel
200 g fuldkornshvedemel
lidt vand
1 ts salt

Mel, salt og vand æltes sammen til dej. Dejen rulles ud og der formes små tynde brød. Brødene bages på hver side i et par minutter.
Brødene kan enten bages på en sten eller på en pande.


Snobrød uden gær

½ kg mel
1 ts sukker
1 ts salt
1 ts bagepulver
25 g oliemargarine
3 dl mælk

Æltes sammen - kan bruges med det samme, men kan også stå i forholdsvis lang tid.
Bages over gløder.


Kogte æg i nyheder

4 æg
en avisside pr. æg

Æggene pakkes hver for sig ind i våde aviser og lægges ind i gløderne. Efter 5 - 10 minutter -når aviserne begynder at brænde er æggende kogte.


Kartofler i trylledej

Trylledej:
1/3 salt
2/3 mel
samles med vand til dejen er stiv.

Kartoflerne vaskes og tørres dækkes med et 1 cm tykt lag trylledej.
Trylledejskartoflerne lægges på et tykt lag gløder og de dækkes af endnu et lag gløder.
Efter ca 1 time er trylledejen hår og kartoflerne møre. Prøv med et tyndt spyd om de er færdige.


Toast

Toastbrød
Ost (beregn lidt ekstra - da der godt kan falde lidt af i bålet)
Skinke
Oregano
evt Ananas i ringe

Toast over bål er let at lave. Du skal bruge tre grene og lidt snor. Bind de tre grene sammen. kil toasten ind imellem dem og hold toasten over gløderne.


Karens Bålgryde

500 g hakket oksekød
2 hakkede løg
1 kg skiveskårne kartofler
3 groftrevne gulerødder
300 g snittet hvidkål
125 g spaghetti i småstykker
20 g margarine
1½ ts karry
8-10 dl vand
salt og peber

Margarine smeltes, karry tilsættes og løg og kød svitses deri. Kartofler, vand, salt og peber tilsættes. Retten småkoger i 10 minutter. Gulerødder, hvidkål og spaghetti tilsættes og retten koger ca 10 minutter mere. Serveres med groft brød.